Valget af dynefyld afgør, hvor varm dynen er, hvor godt den ånder, og hvordan den skal vaskes. Her er forskellen på dun, fjer og fiber – og hvad mærkningerne på dynen betyder.
Dun: let, varm og åndbar
Dun er de bløde fnug under fuglens fjer. En dundyne er let i forhold til varmen og transporterer fugt væk, så mange sveder mindre under dun end under fiber. Andedun og gåsedun er de mest udbredte; moskusdun (fra moskusænder) og edderdun regnes for særligt fine – edderdun er det mest eksklusive og dyreste.
Kvaliteten måles især på bæreevne (på engelsk “fill power”): hvor meget dunet fylder pr. vægtenhed. Højere bæreevne giver mere varme pr. gram fyld.
Hvad betyder “ren dun” og “90/10”?
Mærkningen af dun- og fjerfyld er reguleret af den europæiske standard EN 12934. Betegnelsen “ren” (fx “ren andedun”) kræver, at mindst 90 % af fyldet kommer fra den angivne fugleart.
Tal som 90/10 angiver typisk forholdet mellem dun og små fjer. Der er ingen helt skarp grænse mellem dun og de mindste fjer, så to dyner med samme tal kan føles forskellige.
Fiber: vaskbar og allergivenlig
Fiberdyner er fyldt med syntetiske fibre, fx polyester. De er typisk billigere, og mange kan vaskes ved 60 °C, hvilket gør dem oplagte ved allergi over for husstøvmider. Til gengæld ånder fiber mindre end dun, så nogle sveder mere, og levetiden er ofte kortere.
Dyne og allergi
Har du allergi over for husstøvmider, anbefaler Astma-Allergi Danmark at vaske dyne og pude ved 60 °C cirka fire gange om året. Det kan de fleste fiberdyner klare. Foretrækker du dun, så kig efter NOMITE-mærket, der viser, at dun- eller fjerproduktet er egnet for husstøvmideallergikere.
Varmegrad og fyldvægt
Producenterne bruger forskellige navne for varmegrader – sommer-, helårs- og vinterdyne, eller let, varm og ekstra varm. Sammenlign derfor fyldvægten (gram fyld) og fyldtypen frem for navnet. En 4-årstidsdyne består af to dyner, der kan knappes sammen om vinteren.
Vejledende. Producenterne bruger forskellige betegnelser for varmegrad – sammenlign altid fyldvægt og fyld.
Læs dyneguiden →Dyrevelfærd: Downpass og RDS
Mærkerne Downpass og RDS (Responsible Down Standard) dokumenterer, at dunet er sporbart og kommer fra dyr, der ikke er plukket levende eller tvangsfodret. Det er to forskellige ordninger, og en dyne kan have begge eller én af dem. OEKO-TEX STANDARD 100 viser, at stof og fyld er testet for skadelige stoffer.
Sammenligning
| Dun | Dun og fjer | Fiber | |
|---|---|---|---|
| Vægt i forhold til varme | Let | Middel | Tungere |
| Åndbarhed | Meget god | God | Middel |
| Vask | Efter mærkning – tør grundigt | Efter mærkning | Ofte 60 °C |
| Allergi (husstøvmider) | Vælg NOMITE-mærket | Vælg NOMITE-mærket | God – kan vaskes ved 60 °C |
| Pris | Højest | Middel | Lavest |
Ofte stillede spørgsmål
Er dun eller fiber varmest?
Ved samme vægt giver dun mest varme. Varmen afhænger dog af fyldvægten, så en tung fiberdyne kan være varmere end en let dundyne.
Kan man få en dundyne, hvis man har allergi?
Ja. Allergi over for husstøvmider skyldes miderne, ikke dunet. Vælg en dundyne med NOMITE-mærket, eller en fiberdyne, der kan vaskes ved 60 °C.
Hvad betyder 90/10 på en dyne?
Typisk 90 % dun og 10 % små fjer. Betegnelsen “ren” kræver efter standarden EN 12934, at mindst 90 % kommer fra den angivne fugleart.
